Wannamei rejer i cremet grønsagssauce med bønnepasta
Hvis du har 1/2 time så har du tid nok til at lave denne helt vidunderlige skønne ret.
Store wannamei rejer stegt i olie og hvidløg er i sig selv en klassisk delikatesse. Når rejernes lægges på toppen af pasta overøst med skøn cremet pikant sauce, ja så er det altså lige før englene synger…..halleluja…
Som I måske allerede har opdaget, så har vi sporet vores kost ind på mere klimavenlige versioner. Derfor bruger vi plantebaseret fløde. Du kan selvfølgelig bruge almindelig fløde, hvis du foretrækker det. Vi brugte Soya Cuisine fra Naturli, som er lavet på Soya bønner. Den smagte mindst lige så godt som almindelig fløde. Vi har også brugt pasta lavet på soyabønner. Det smager rigtig godt, har en fin pasta konsistens og så er de gode for sundheden. Begge dele er købt i Super Brugsen.
Der er nok til 3-4 personer i denne portion.
Det skal du bruge:
Til rejerne:
400 g. wannamei rejer, optøede
1 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
1 spsk. citronsaft
salt
Til grønsagssaucen:
2 løg
2-3 fed hvidløg
1 bakke champignon
1 squash
1 bundt forårsløg
1/2 tsk. gurkemeje
1/4 tsk. cayennepeber
2 dl. hvidvin
1 fiskebouillonterning
1/4 liter plantebaseret fløde (du kan også bruge almindelig fløde)
salt og peber
Desuden:
150 g. fettucine lavet af soyabønner.
Drys:
Frisk persille
Sådan gør du:
Skær alle grønsagerne i små fine tern. Steg alle grønsagerne i olie (kom presset hvidløg i tilsidst). Tilsæt gurkemeje og cayennepeber og brænd krydderierne af et øjeblik. Kom hvidvin ved og smulder bouillonterningen over retten. Lad retten koge i 4-5 min., til det meste af alkoholen er fordampet. Hæld fløden ved og smag til med salt og peber.
Hvis du kan overskue det, kan rejer og pasta laves samtidig. Ellers kan grønsagssaucen godt stå og vente indtil det hele er klart.
Steg rejerne i olien i et par minutter til de skifter farve til rødt. Pres hvidløg over rejerne og steg 1 minuts tid mere. Hæld citronsaft over og krydre med salt.
Pastaen koges efter anvisning på bakken.
Anretning:
Kom pastaen i dybe tallerkener, hæld pastasauce over, fordel rejerne oven på og drys med persille.
Denne ret kræver næsten et køligt glas hvidvin
ENJOY