Quinoasalat med grønkål, avocado, edamamebønner, blåbær og parmesan
Denne salat er simpethen så skøn.
Den er fyldt med sunde lækre sager og så mætter den så meget at man ikke behøver andet til sin aftensmad.
Vi dryssede masser af parmesanost over og det var så lækkert. Vi fik lidt godt brød dryppet i hvidløgsolie til. Det var super skøn aftensmad.
Jeg kunne skrive en masse om, hvor fantastisk sundt grønkål, blåbær, avocadoer, olivenolie osv osv er. Men det ved I jo i forvejen ;-).
Det skal du bruge:
Salat:
1 dl. quinoa
3 dl. edamamebønner, frosne
200 g. frisk grønkål
2 tsk. sukker
150 g. friske blåbær, skyllet
2 avocadoer, skåret i tern
100 g. cashewnødder, ristet på tør pande
50 g. solsikkekerner, ristet på tør pande
Dressing:
4 spsk. olivenolie
1 spsk. honning
1 spsk. dijonsennep
2 tsk. æbleedikke
1 spsk. citronsaft
Drys:
Parmesanost, frisk høvlet, ca. 150 g.
Sådan gør du:
Gem lidt af følgende til pynt: Cashewnødder, solsikkekerner og blåbær.
Kog quinoa efter anvisning på pakken og hæld den ud på en tallerken for at afkøle, når den er færdig. Rens og skyl grønkål, fjern de groveste stilke og skær den i passende stykker (ikke for fint men heller ikke alt for groft 🙂 ). Kom kålen i serveringsskålen og drys med 2 tsk. sukker og fordel det i kålen. Hæld kogende vand over edamamebønnerne og lad dem stå i vandet i 3 minutter, hvorefter vandet hældes fra. Bland alle ingerdienser til dressingen godt sammen.
Når alt er afkølet blandes det hele forsigtigt sammen.
Enjoy