Fyldig salat med søde kartofler, perlespelt og ahornsirupvinaigrette

salat-med-soede-kartoflerSom du måske allerede har fundet ud af, så elsker vi at komponere fyldige salater, der gør det ud for et helt måltid. Du kan sagtens udskifte de søde kartofler i denne ret med andre grøntsager, f.eks. hokkaido græskar eller butternut squash.

Hvis du gerne vil have lidt kød, er der også plads til dette. Brød med humus, pesto eller aioli er også skønt til.

Der er rigeligt til 5 voksne i denne portion.

Det skal du bruge:

Salat,

1,5 dl. ukogte perlespelt

2 søde kartofler (800 g. ), skrællet og skåret i små tern

2 spsk.olivenolie

Flagesalt og peber

1 dl. græskarkerner 

1dl. tørrede tranebær

75 g. ruccola, skyllet og slynget fri for vand

1 rødløg, fint hakket

100 g. feta (vi kan jo bedst lide gedefeta)

Vinaigrette,

2 spsk. olivenolie

1 spsk. æblecideredikke

2 spsk. ahornsirup

Pynt,

Citronmelisse eller hvad du har eller har lyst til.

Sådan gør du:

Salat,

Start med at koge perlespelten efter anvisningen på pakken. Vend de søde kartofler i olien og bag dem i ovnen i ca. 20 min ved 200 grader til de er møre. Drys kartoflerne med flagesalt og peber og spred dem eventuelt ud på en tallerken, så de afkøler hurtigt. Hæld overskydende vand fra perlerne og lad også dem afkøle. Rist græskarkernerne på hed pande til de er færdige med at poppe.

Vinaigrette,

Bland alt sammen.

Anretning,

Kom ruccola i en stor skål. Kom de andre ingerdienser i så de ligger lidt i lag. Først perlespelt, så kartofler, derefter smuldret feta, så rødløg, græskarkerner og tranebær. Rør lagene lidt ind i hinanden, så det ser dekorativt ud. Hæld til sidst vinaigretten over og pynt med citronmelisse.

Enjoy

Cremet Hokkaidosuppe med chorizotopping

cremet-hokkaido-suppeUmmm.. den her suppe er bare sagen.

Her hjemme fejrer vi Halloween med den skønne grøntsag, hokkaidogræskar, som vi er ret vilde med. Vi har i denne opskrift tilsat nogle gulerødder til at give sødme til suppen, samt en skøn topping, der giver et kraftfuld spark.

Toppingen fandt vi på for mange år siden, og den bliver brugt til en del andre retter. Den er f.eks. rigtig god med rodfrugter, f.eks. oven på suppe, mos eller stegte rodfrugter. Toppingen laves af chorizopølse, græskarkerner og rødløg. Når du køber chorizopølse, så foreslår vi, at du køber et helt stykke pølse, da det smager meget bedre end de skiveskårne.

Der bliver nok til ca. 5 personer af denne portion.

Det skal du bruge:

Suppe,

1 mellemstor hokkaido græskar, skåret i 2x2cm tern (vejede 1 kg. da det var skåret i tern)

2 store gulerødder, skåret i 1×1 cm tern

1 stort løg, skåret i små tern

2 spsk. olivenolie

2 fed hvidløg, pressede

1,5 L grøntsagsbouillon

200 g. flødeost

Salt og peber

Topping,

100 g. chorizopølse, skåret i små tern

1 stort rødløg, skåret i små tern

1 dl. græskarkerner

Andet,

4-5 dl. cremefraiche

Sådan gør du:

Suppe,

Start med at rengøre græskarret. Skær det midt over og fjern kernerne. Skær det i terninger på ca. 2x2cm. Steg løgternene klare i olien og tilsæt så hvidløg, gulerødder og græskar. Lad det stege et par minutter ved omrøring. Tilsæt bouillon og lad det koge i ca. 20 min. til grøntsagerne er møre. Så blender du suppen med en stavblender. Tilsæt flødeosten og pisk det op, så den bliver opløst, brug evt. blenderen igen. Smag til med salt og peber.

Topping,

Steg chorizopølse, rødløg og græskarkerner ved god varme, indtil græskarkernerne begynder at poppe. Rødløget må ikke blive brunt.

Servering,

Kom suppen i en dyb tallerken og kom cremefraiche og topping oven på.

Enjoy

Pyt i pande med perler

pyt-i-pande-med-perlerDenne pyt i pande ret er, som mange af vores favoritretter, opstået en dag, hvor vi skulle have spist op af diverse grøntsagsrester.

Vi var alle ret vilde med den, så den blev efterfølgende griflet ned og er lavet et utal af gange siden.

Vi har lavet mange varianter af retten, og det er som altid kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan den kan varieres. Brug f.eks. andre grøntsager (porrer og bladselleri er også godt), brug gerne okse- eller svinefars, vælg nogle andre krydderier eller brug eventuelt en rest ris eller pasta i stedet for perler.

Vi kommer altid en klat græsk youghurt oven på. Det er nemlig godt at blande lidt ind i retten, hvis man kan lide at lave den lidt stærk i smagen. Og så er det lækkert med lidt mango chutney til. Denne variant er mellemstærk.

Der er som altid nok til 4-5 personer i portionen.

Det skal du bruge:

2 dl. perlespelt

2 spsk.olivenolie

500 g. kyllingefars

1 stort løg, groft hakket

2 fed hvidløg, pressede

1 bundt forårsløg i fine ringe

1 grøn peber i små tern

2 store gulerødder, groftrevne

200 g. frosne ærter

1 spsk. karry

2 tsk. spidskommen

2 tsk. koriander

2 tsk.stødt  ingefær

1/2 tsk. gurkemeje

Salt og peber

Andet,

2-3 dl. græsk youghurt

Mango chutney

Friske krydderurtet. Vi elsker friske koriander, men kan ikke altid få det i byen, så denne gang er der brugt spirede chiafrø, som du kan dyrke på samme måde som karse. Chiafrø smager ikke af så meget, men de skullle være meget næringsrige og så pynter det jo altid med lidt grønt.

Sådan gør du:

Hvis du ikke har en rest kogte perler skal du starte med at koge dem efter anvisning på pakken.

Steg løg og fars i olien i en bred gryde eller wok. Når det næsten er færdig tilsættes hvidløg og krydderier, tilsæt evt. lidt mere olie. Når krydderierne er brændt af, tilsætter du resten af grøntsagerne undtagen de frosne ærter. Når grøntsagern er ved at være møre tilsættes de frosne ærter og  det får et par minutter mere (brug evt. optøede ærter, så skal de bare lige vendes i). Til sidst kommes de kogte perler i og de steges med et par minutter, for at de kan få lidt kant i smagen. Smag til med salt og peber.

Servering,

Server med mango chutney, græsk youhurt og krydderurter.

Enjoy

Sprøde og luftige manitobaboller

manitobabollerVi har en masse dejlige mennesker omkring os, som også elsker at lave god mad. Vi bliver rigtig glade, når I deler jeres erfaring og begejstring med os. Så gør endelig det!

Søster/moster Hanne har inspireret med disse boller og I kan glæde jer, for de er sprøde, luftige og meget lækre.

Når vi bager, så sætter vi altid dejen over om aftenen og lader den hæve om natten i køleskabet. Hvis du ikke kan vente til næste morgen, kan du godt lave dem hurtigere. Så skal du bruge 50 g. gær og lunt vand og lade dem hæve i 1 time, forme bollerne og hæve igen ca. 1/2 time. Vi anbefaler dog langtidshævning, da bollerne får en mere luftig og lækker krumme og  smagen bliver mere  dyb.

Manitobamel er en hvedesort som har et ekstra højt indhold af protein og gluten og det gør melets bageevne unik, da det giver et særligt luftigt brød med sprød skorpe. Du kan få forskellige varianter af manitobamel, både finsigtet og fuldkornshvedemel.

Hvis du vælger hvedemel (gælder alle former for hvedemel) som er fintsigtet, så anbefaler vi, at du vælger en stenkværnet, hvor du stadig får den sunde kim og de fineste skaldele med. Det er både sundere og mere velsmagende end  traditionelt hvedemel, hvor der kun er anvendt frøhvide.

Manitobamel stammer fra provinsen Manitoba i Canada, hvor det af nogle betegnes som “verdens bedste hvedemel” og af andre som “præriens guld”.

Det skal du bruge:

25 g. gær

6 dl. koldt vand

300 g. manitoba hvedemel, fintsigtet stenkværnet

300 g. hvedemel, fintsigtet stenkværnet

2 dl. græskarkerne

1 dl. solsikkekerner

1/2 dl.  chiafrø

2 tsk. salt

Drys,

ca. 1 dl. solsikkekerner

Sådan gør du:

Om aftenen,

Gæren udrøres i vandet og resten tilsættes. Det hele røres sammen til en tyk grødet masse  ( Du skal kun røre det sammen, det er ikke nødvendig at ælte ).

Næste morgen,

Start med at tænde ovnen på 300 grader varmluft og sæt en dyb bradepande i bunden af ovnen (forklaring følger).

Med 2 spiseskeer som dybbes i vand undervejs, sættes bollerne på en bageplade og drysses med solsikkekerner.

Når ovnen er 300 grader sætter du bollerne i ovnen. Derefter kommer du ca. 1/2 L. vand i bradepanden. Der dannes nu damp i ovnen og det gør bollerne ekstra lækre, sprøde og luftige. Bollerne skal have ca. 18 minutter  ved 300 grader.

Enjoy

Den bedste Chili Con Carne

14800934_10209467069131050_1867131659_nVi elsker Chili Con Carne hjemme hos os og har prøvet adskillige variationer i tidens løb. Det her er bare den bedste, synes vi. Masser af smagsgivende grøntsager, lækre krydderier og godt med kakao og honning, giver den perfekte balance mellem det stærke, og det lidt mere søde og aromatiske. Creme fraiche på toppen er et must til at mildne det stærke fra chilien og de andre krydderier. Hvis du laver dobbeltportion, så kan du glæde dig ekstra meget til næste dag, for den er endnu bedre dagen efter, når smagen rigtig har sat sig.

Der er nok til 4-5 personer i denne portion. Vi laver dog næsten altid dobbeltportion og så varierer vi det  på anden dagen ved at komme det i mexicanske pandekager, ruller dem sammen og lægger det  i ovnfast fad og drysser med revet ost ( 20 min. i ovnen ved 200 grader) og lidt grønt salat til.

Det skal du bruge:

1 spsk. olivenolie

500 g. hakket oksekød

1 kanelstang

3 laurbærblade

3 stjerneanis

1 spsk.stødt  koriander

1 spsk. spidskommen

1 spsk. tørret oregano

1 tsk. cayennepeber

Salt og peber

2 stilke bladselleri i tynde skiver

1 porre i skiver

3 fed hvidløg, pressede

1 dåse hakkede tomater

2 spsk. konc. tomatpure

2 dl. vand

300 g. kidneybønner, udblødte og kogte

2 spsk. kakao

3 spsk. Honning

Evt. Chilipasta (  sambal oelek)

Tilbehør,

Der er mange muligheder for tilbehør. Vi kan bedst lide et stykke groft brød og en  god klat cremefraiche til.

Sådan gør du:

Svits kødet i olien ind til det er brunt, tilsæt grønsagerne og svits dem med et par minutter, tilsæt  alle krydderier og svits dem med et lille minuts tid. Kom resten af ingredienserne i (undtagen bønner, kakao og honning) og lad det simre i 20 minutter under låg. Kom til sidst bønner, kakao og honning i retten og lad det simre yderlig 10 min. Smag til med salt og peber. Husk at fiske laurbærblade, kanelstang og stjerneanis op af gryden inden det serveres.

Hvis du kan lide den stærkere, så kom lidt chiliepasta i.

Servering:

Serveres i dyb tallerken med en klat cremefraiche oven på og brød. Den her ret kræver næsten en kold øl til 😉

Enjoy

Auberginer og spinat med quinoa og fetaost

14686317_10209380384203981_51430934_nKombinationen af stegte grøntsager, quinoa og ost er ret genial.  Ved at tilsætte quinoa til grøntsagerne, bliver retten meget mere fyldig , og så  er det ikke nødvendig med tilbehør i form af f.eks. kartofler eller pasta. Hvis du ikke er vegetar, vil du måske gernehave lidt kød til, men ellers kan den sagtens bruges som vegetarret, så skal du nok have en større portion.

Det skal du bruge:

2 auberginer, skåret i tern

2 spk.olivenolie

2 dl. quinoa

250 g. frisk spinat, skyllet og slynget fri for vand (fjern evt. de groveste af stilkene)

3-4 fed hvidløg, pressede

2 spsk. olie (til at stege spinaten i)

Salt og peber

100 g. feta (vi kan jo bedst lide fåre/gede-feta )

Sådan gør du:

Start med at vende auberginerne i olien og bag dem i ovnen i ca. 20 min. til de er møre. 

Kog quinoa efter anvisning på pakken.

Når auberginerne er færdige, steger du spinat og hvidløg i en dyb pande eller wok  (det synes vi er nemmest) i et par minutter til spinaten falder sammen.  Derefter kommer du auberginer og quinoa i og blander det godt sammen. Kryder med salt og peber (lidt forsigtig med salt, da fetaen også er meget saltet). Hæld det hele i et serveringsfad og smulder fetaen over og rør den lidt ned i retten.

Tip!

Vi laver tit en version med champignon, hvidløg   og spinat, hvor vi drysser med friskrevet parmesanost ost i stedet for feta til sidst. Det er også meget lækkert.  Hvis du laver den, så er det nemmest at stege champignon på panden, men ellers er det samme fremgangsmåde. Drys gerne med lidt frisk timian.

Enjoy

Hytteostgratin med rodfrugter

Denne  gratin er meget smagfuldt, svampet og lækker. Og så er den fyldt med proteiner fra hytteost og æg.

Vi har lavet den i årevis hjemme hos os og elsker den stadig. Denne variant er med rodfrugter, men du kan selvfølgelig variere med andre grøntsager. Vi foretrækker rodfrugterne revet, for det giver en meget lækker svampet konsistens, men du kan jo også skære dem i tern.

 

Det skal du bruge:

200 g. pastinakker

200 g. gulerødder

300 g. knoldselleri

4 forårsløg, hakket groft

2 store løg, hakket groft

2 spsk. olivenolie

500 g. hytteost

6 æg

3 spsk. rasp

1 spsk. karry

salt og peber

Andet,

Oliemargarine og rasp til at smøre ildfast fad.

Drys,

Ærteskud eller hvad du ellers kunne have lyst til.

Sådan gør du:

Start med at skælle og rive alle rodfrugter. Bland æg, hytteost, salt og peber  sammen i en skål. Steg løgene klare i olien i en gryde og tilsæt derefter rodfrugter. Steg i ca. 5 min. for at få smagen frem  i grøntsagerne, og tilsæt derefter karryen, og lad den brænde af. Hæld grøntsagerne over i ægge/hytteost-blandingen. Bland det hele godt. Smør et ildfast fad med rasp, så gratinen ikke hænger fast i fadet. Hæld hele massen i fadet.

Bages ca. 1 time ved 180 gradder (varmluft)

Ved servering,

Kom en håndfuld ærteskud på gratinen som pynt.

Enjoy

Spidskålssalat med edamamebønner

14463839_10210939309068005_1753549694_nDenne lækre salat med edamamebønner og spidskålssalat er super  frisk, velsmagende , enkel og nem at lave.

 

 

Det skal du bruge:

Salat,

1 lille spidskål

2 tsk. sukker

2 tsk. salt

200 g. edanamebønner, frosne

100 g. salattern

3-4 forårsløg, groft hakket

Dressing,

1 spsk. havtornedikke (hvis du ikke har det, kan du bruge en anden edikke f.eks. hvidvinsedikke eller æblecideredikke. Jeg har købt min i Super Brugsen, og den har en rigtig fin og frisk smag, så den kan helt sikkert anbefales).

1 spsk. rapsolie

1/2 spsk flydende honning

Drys,

Persille og purløg

Sådan gør du:

Salat,

Skær spidskålen i fine strimler, kom det i en serveringsskål, bland salt og sukker i og lad det trække i ca. 30 min.

Kom de frosne edanamebønner i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem stå i 3 min. og hæld derefter vandet fra og lad bønnerne afkøle.

Når kålen er færdig med at trække tilsættes salattern, forårsløg og edamamebønner.

Dressing,

Rør alle ingredienser sammen og bland dressingen i salaten.

Drys med persille og purløg.

Enjoy

Mexicanske enchiladas med oksekød og 2 slags bønner

14527598_10209313736297825_1379238446_nSkøn smagfuld ret med masser af bønner. Vi har lavet  retten middelstærk. Hvis du kan  lide mexicansk mad, når det er mere stærk, kan du vælge  en taco sauce, der er hot (vi har brugt medium) og/eller bruge et glas jalapenos  istedet for frisk grøn peber.

Der er til 5-6 personer i denne ret.

Det skal du bruge:

Enchiladas,

1 spsk. olivenolie

500 g. oksefars

1 grøn peber, skåret i små tern

2 løg, skåret i små tern

2 tsk. cayennepeber

2 tsk. spidskommen

Salt og peber

400 g. pintobønner, udblødte og kogte (brug evt. dåsebønner)

400 g. sorte bønner, udblødte og kogte (brug evt. dåsebønner)

8 bløde tortillas

200 g. revet cheddar ost

1/2 l. cremefraiche (gem halvdelen til servering)

1 glas taco sauce medium styrke (ca. 250 g.)

Drys,

Cremefraiche

3-4 forårsløg, skåret i fine ringe

Sådan gør du:

Enchiladas,

Steg kød, løg og peberfrugter i olie ind til kødet er gennemstegt. Tilsæt krydderier og bønner og lad det stege et par minutter mere.

Så skal enchiladas lægges i fad. Smør et ildfast fad (vi brugte størrelese 24x31cm). Læg først en 1/3 af tortillas i bunden, ryk dem i passende stykker så de dækker hele bunden, de må gerne overlappe hinanden. Herefter lægger du en 1/3 del af kød/bønneblandingen, 1/3 del af cremefraichen lægges i klatter og fordeles oven kød-bønneblandingen (husk at tage halvdelen af cremefraichen fra til senere, så du skal kun bruge 2,5 dl. i enchiladas) og til sidst kommer du 1/3 del af tacosaucen. Gentag det hele. I det sidste lag gør du det omvendt, først tortillas, så tacosauce, derefter cremefraiche og så kød-bønneblandingen. Til sidst drysses med cheddarost.  Dæk fadet med staniol og kom retten i ovnen ved 180 grader i 25 min. Herefter tages staniolen af og retten får 10 min.mere i ovnen.

Ved servering,

Drys med forårsløg og giv cremefraiche til.

Enjoy

Overnight oats med ananas og hindbærcoulis

14483521_10210948666181927_2026669270_nI disse overnight oats er der forskellig lag, hvor det sure fra blandt andet græsk youghurt blander sig med det søde fra hindbærcoulis. Vi er meget glade for overnight oats med forskellige lag og dermed flere smagsoplevelser.  

 

Du får 4 portioner af denne opskrift.

Det skal du bruge:

Oats,

4 dl. havregryn

2 1/2 dl  mælk

2 dl. A38

1 tsk. kanel

2 spsk. honning eller ahornsirup 

Knas,

1/2 dl. kokosmel, ristet lysebrun på tør hed pande

50 g. valnødder, knækket i mindre stykker

(Gem lidt til pynt)

Hindbærcoulis,

100 g. frosne hindbær (gem lidt til pynt)

50 g. sukker

Frugt,

150 g. frisk ananas i små tern (brug evt. ananas i egen saft fra dåse, men den friske er jo altid bedst). Gem lidt t il pynt.

Andet,

4 dl. græsk youghurt 

Pynt,

Kokosmel

Ananastern

Friske citromelisseblade eller mynte

Sådan gør du:

Coulis,

Start med at lave coulis. Kom hindbær og sukker i en lille gryde. Kog det op under omrøring og lad det koge et par minutter. Stilles til afkøling (kom det over i en anden skål eller dyb tallerken, hvis du vil have det afkølet hurtigt.

Kokosmel,

Kokosmel ristes på en tør hed pande  og det afkøles imens den andet laves.

Oats,

Bland alle ingredienser til oats. Fordel halvdelen af oats i 4 glas, her på ananas, drys med kokosmel og valnødder her på  ca. 1/2 dl. græsk youghurt hvert glas. Gentag med resten af oats, coulis og græsk youghurt  igen. Slut med at drysse med kokosmel og pynt med ananas, valnødder og frisk citronmelisseblade

Lad det trække i køleskabet til næste morgen.

Enjoy