Indisk dahl med linser, kartofler og spinat
Dahl er en lækker indisk linsegryde, som kan varrieres i det uendelige med forskellige grøntsager og andre bælgfrugter. Variationen af krydderier (f.eks. chili/ingefær/grøn karry) er også mangfoldig. Her får du en, der er moderat stærk krydret. Du kan med fordel lave dobbel portion. Så har du en sund, lækker, mættende og proteinrig ret til flere dage. Dog skal du så lige huske hygiejne rådene omkring spinat. Mad, der indeholder spinat (og persille), som skal opvarmes igen næste dag, skal nedkøles hurtigt (ind i køleskabet, når retten er faldet i temperatur. Det passer nok med, når I er færdige med at spise). Husk også at varme op til min. 75 grader dagen efter. Du kan også vælge at gemme spinaten til dagen efter, så får du også lidt variation i retten.
Der er her til 4-5 personer.
Det skal du bruge:
2 spsk. olivenolie
2 store kartofler, skrællet og skåret i 1×1 cm store tern
2 gulerødder, skrællet og skåret i 1×1 cm store tern
2 små eller 1 stort løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, hakket/presset
100 g. friske spinatblade, skyllet og befriet for hårde stilke
2 tsk. frisk revet ingefær
1 spsk. karry
2 tsk. spidskommen
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. gurkemeje
1/4 tsk. cayennepeber
2 dåser hakkede tomater
200 g. røde linser, skyllet og tjekket for urenheder
5 dl. grøntsagsbouillon
2 tsk. salt
Friskkværnet peber
Tilbehør,
Friskbagt brød ( Naan brød passer perfekt til )
200 g. cremefraiche 18 % (eller 9)
Friske koriander
Sådan gør du:
Steg alle grøntsager i olien i en gryde middelvarme (løg og hvidløg må ikke blive mørke). Kom derefter alle krydderier i og svits dem et lille minut. Tilsæt hakkede tomater, linser og bouillon. Lad det simre i ca. 35 min. Kom spinatbladene i og kog dem, indtil de falder sammen efter 1-2 min.
Serveres:
I dyb tallerken med en klat cremefraiche, drysset med friske koriander og lidt godt brød til.
Tak til min søde svigerinde, Trine, for inspiration til denne ret.
Enjoy
Hej Bønnebande.
Dejligt, at I er blevet inspireret af vores variant af Dahl. Vi vil glæde os til, at prøve jeres udgave med spinat.
Ha en god aften.
Hilsen Trine
Hej Trine
Jeres Dahl var virkelig lækker. Dejligt at blive inspireret. Vi vil rigtig gerne inspireres af jer med flere gode ideer.
Kærlig hilsen Bønnebanden