Hytteostgratin med rodfrugter
Denne gratin er meget smagfuldt, svampet og lækker. Og så er den fyldt med proteiner fra hytteost og æg.
Vi har lavet den i årevis hjemme hos os og elsker den stadig. Denne variant er med rodfrugter, men du kan selvfølgelig variere med andre grøntsager. Vi foretrækker rodfrugterne revet, for det giver en meget lækker svampet konsistens, men du kan jo også skære dem i tern.
Det skal du bruge:
200 g. pastinakker
200 g. gulerødder
300 g. knoldselleri
4 forårsløg, hakket groft
2 store løg, hakket groft
2 spsk. olivenolie
500 g. hytteost
6 æg
3 spsk. rasp
1 spsk. karry
salt og peber
Andet,
Oliemargarine og rasp til at smøre ildfast fad.
Drys,
Ærteskud eller hvad du ellers kunne have lyst til.
Sådan gør du:
Start med at skælle og rive alle rodfrugter. Bland æg, hytteost, salt og peber sammen i en skål. Steg løgene klare i olien i en gryde og tilsæt derefter rodfrugter. Steg i ca. 5 min. for at få smagen frem i grøntsagerne, og tilsæt derefter karryen, og lad den brænde af. Hæld grøntsagerne over i ægge/hytteost-blandingen. Bland det hele godt. Smør et ildfast fad med rasp, så gratinen ikke hænger fast i fadet. Hæld hele massen i fadet.
Bages ca. 1 time ved 180 gradder (varmluft)
Ved servering,
Kom en håndfuld ærteskud på gratinen som pynt.
Enjoy