Kernesunde havremuffins med blåbær og frugt.

november 20, 2016 Slået fra Af Bønnebanden

img_1485Disse muffins er fyldte med sunde sager. Frugt, bær, kerner og havregryn gør dem til et sundt alternativ til morgenens havregryn.

Bag rigeligt og kom dem i fryseren, så har du nem og hurtig morgenmad i hverdagen. De er også super gode som eftermiddags snack. Du kan evt. variere fyldet med andre slags bær, kerner og nødder. Har du ikke æblemos kan det erstattes med et surmælkprodukt.

Det skal du bruge:

6 dl. havregryn

1 dl. solsikkekerner

1 dl. græskarkerner

3 tsk. vanillesukker

2 tsk. kanel

1 tsk. salt

2 tsk. bagepulver

3 æg

2 mosede bananer (moses nemmest i minihakker eller med stavblender)

2 dl. usødet æblemos

100 g. Groft hakket chokolade 70 %  cacao

3 dl. Friske blåbær (Du kan også bruge frosne,men friske er jo altid bedst. Hvis du bruger frosne så  tag dem først ud af fryseren lige inden de skal røres i dejen til sidst. Når de er helt frosne farver de mindst)

Sådan gør du:

Bland alle de tørre dele sammen. Kom derefter æg,  bananmos og æblemos i og rør godt. Rør herefter chokoladen i og rør til sidst  blåbær forsigtigt i. (Hvis du rører for kraftigt og bruger frosne  blåbær farver  de  hele dejen blå-lilla.)

Kommes i muffinforme og bages i 20 min. ved 200 grader varmluft. Lad dem afkøle inden de spises, så smager de bedst.

Enjoy