Grønkålstærte med bacon og emmentaler

groenkaalstaertr-300x242Vi har fået denne tærte til aften i dag og den skal på bloggen med det samme, for den er bare lækker.

Kombinationen af bacon, grønkål, emmentalerost og den bløde æggemasse samt  den sprøde tærtebund er helt i top. Den er med det samme røget ind på voret favoritliste.

Det skal du bruge:

Tærtefyld,

100 g. bacontern, tørristet

150 g. grønkålsblade, skyllet og snittet (Jeg købte en pose i Super Brugsen som var klar til brug,  dejligt nemt)

4 æg

400 g. græsk youghurt

100 g. emmentaler, revet (smager bedst med et helt stykke som nemmest hakkes i minihakker)

1 stort hakket løg

1 spsk. olivenolie

2 tsk. salt og friskkværnet peber

Tærtebund,

150 g. fuldkonshvedemel

150 g. hvedemel

100 g. græsk youghurt

1 dl. vand

2 tsk. salt

Sådan gør du:

Tærtebund,

Start med at røre alting sammen til tærtebunden. Smør et tærtefad og tryk dejen ud i fadet. Forbages i ovnen ved 180 grader (varmluft) i 15 min. Du kan med fordel stege baconternen i ovnen samtidig.

Tærtefyld,

Steg løget klar i olien og stil det til side. Bland alle ingredienser til  fyldet sammen. Når tærten er færdig i ovnen, kommer du først løg og bacon på bunden og herefter hældes fyldet ovenpå. Bag tærten ved 180 grader igen i ca. 30 min.

Enjoy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *