Grillede grøntsager med parmesanbomber

august 31, 2016 Slået fra Af Bønnebanden

imageDu kan nemt forny dine grillede/ovnbagte grøntsager ved at komme disse sprøde og lækre parmesan-kikærter ovenpå. Du får samtidig en mere  fyldig og mættende ret, hvor du ikke behøver andet til et aftensmåltid end lidt godt brød eller måske lidt kød.

Det skal du bruge:

Parmesanbomber,

400 g. udblødte og kogte kikærter

1 spsk. olivenolie

50 g. frisk parmesanost

1 tsk. hvidløgspulver

2 tsk. oregano

1/2 tsk. cayennepeber

1 tsk. salt

Friskkværnet peber

Grøntsager,

2 spsk. olivenolie

2 squash, skåret i tynde skiver

2 auberginer, skåret i tynde skiver

250 g. champignon

2 rødløg, skåret i tynde både

Du kan selvfølgelig anvende de grøntsager, som du har allermest lyst til.

Salt og peber

Drys,

Friske hele basilikumblade

Sådan gør du:

Grillede grøntsager,

Gør alle grøntsagerne klar og smør dem med olie (nemmest i en frostpose, hvor olien hældes i og rystes rundt) grill dem på havegrillen eller kom dem i ovnen ved 200 grader i 20 minutter (hvis du kommer kikærtene ind i ovnen på samme tid, sparer du lidt på strømmen). Drys med salt og peber.

Parmesanbomber,

  1. Parmesan smuldres til en grov pulver (nemmest i minihakker) og krydderierne og olie blandes i. Kikærterne blandes i parmesanblandingen og kommes derefter på en badepande. Bages i 25-30 min. ved 200 grader til de er lysebrune og sprøde, rør i dem undervejs 1-2 gange, så osteblandingen bliver fordelt. 

Andretning:

Kom grønsagerne i et serveringsfad og drys parmesanbomberne over. Drys til sidst masser af basilikumblade over (det ser lækketr ud,  hvis parmesanbomberne og basilikumbladene lægges i grupper på fadet).

Enjoy