Cremet Hokkaidosuppe med chorizotopping

oktober 28, 2016 Slået fra Af Bønnebanden

cremet-hokkaido-suppeUmmm.. den her suppe er bare sagen.

Her hjemme fejrer vi Halloween med den skønne grøntsag, hokkaidogræskar, som vi er ret vilde med. Vi har i denne opskrift tilsat nogle gulerødder til at give sødme til suppen, samt en skøn topping, der giver et kraftfuld spark.

Toppingen fandt vi på for mange år siden, og den bliver brugt til en del andre retter. Den er f.eks. rigtig god med rodfrugter, f.eks. oven på suppe, mos eller stegte rodfrugter. Toppingen laves af chorizopølse, græskarkerner og rødløg. Når du køber chorizopølse, så foreslår vi, at du køber et helt stykke pølse, da det smager meget bedre end de skiveskårne.

Der bliver nok til ca. 5 personer af denne portion.

Det skal du bruge:

Suppe,

1 mellemstor hokkaido græskar, skåret i 2x2cm tern (vejede 1 kg. da det var skåret i tern)

2 store gulerødder, skåret i 1×1 cm tern

1 stort løg, skåret i små tern

2 spsk. olivenolie

2 fed hvidløg, pressede

1,5 L grøntsagsbouillon

200 g. flødeost

Salt og peber

Topping,

100 g. chorizopølse, skåret i små tern

1 stort rødløg, skåret i små tern

1 dl. græskarkerner

Andet,

4-5 dl. cremefraiche

Sådan gør du:

Suppe,

Start med at rengøre græskarret. Skær det midt over og fjern kernerne. Skær det i terninger på ca. 2x2cm. Steg løgternene klare i olien og tilsæt så hvidløg, gulerødder og græskar. Lad det stege et par minutter ved omrøring. Tilsæt bouillon og lad det koge i ca. 20 min. til grøntsagerne er møre. Så blender du suppen med en stavblender. Tilsæt flødeosten og pisk det op, så den bliver opløst, brug evt. blenderen igen. Smag til med salt og peber.

Topping,

Steg chorizopølse, rødløg og græskarkerner ved god varme, indtil græskarkernerne begynder at poppe. Rødløget må ikke blive brunt.

Servering,

Kom suppen i en dyb tallerken og kom cremefraiche og topping oven på.

Enjoy