Boston baked beans

september 3, 2016 Slået fra Af Bønnebanden

imageBoston baked beans er en ret, der stammer fra den amerikanske kolonitid. I den originale version anvendes tørrede hvide bønner og koges i 5-6 timer. Vi har lavet en hurtig variant med dåsebønner. Vi kan rigtig godt lide den balancerede sur/søde smag i denne lidt bastante ret.

Hvis din mand ikke rigtig er til bønner, så lad ham lige få en omgang af denne ret med en god pølse til og eventuelt et spejlæg  og ristet rugbrød ( sådan kan vi godt lide den). Det vil overbevise de fleste skeptikere om bønnernes fortræffeligheder. Min mand, som bestemt ikke er typen, der strør om sig med superlativer, sagde i dag da vi fik retten, at det smagte forrygende.

Det skal du bruge:

2 spsk. olivenolie

2  hakkede løg

4 skiver bacon, skåret i strimler

3  dåser baked beans

2 tsk. hvidløgspulver

1/2 dl. brun farin

1/2 dl. lys sirup

2 dl. ketchup

1  spsk. dijon sennep

2  spsk. æblecideredikke

Salt og friskkværnet peber (krydres god, gerne pænt meget peber)

Tilbehør,

Spejlæg

Gode grillpølser

Ristet rugbrød

Vi er nok ikke helt tro ved den originale version, hvor der hører et par skiver mørk brød til, men vi kan altså godt liden denne fordanskede version med rugbrød, pølser og spejlæg.

Sådan gør du:

Svits løg og bacon i en gryde. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre i ca. 1/2 time. Spis det med et par gode pølser, spejlæg og drik gerne en kold øl til. Nemt og lækkert.

Enjoy