Blomkålsris med nødder, æbler og mynte
Så opstod der lige en ny favorit hjemme i køkkenet hos os her til aften. Blomkålsris på panden med masser af smag og knas bland andet fra æbler, rosiner, nødder og græskarkerner er super lækker mad. Det kan sagtens stå alene, men du kan også vælge at få lidt tilbehør i form af f.eks. lidt kylling eller fisk.
Vi brugte blomkålsris som vi købte færdig og klar (Elsker, når det er nemt 😉 ). Hvis du ikke kender blomkålsris, så kommer der lige en forklaring her : Blomkålsris er blomkål, der er skåret/hakket i meget små stykker, så det næsten får udseende af ris. Vi foretrækker det dog i lidt større stykker end ris. Mange butikker har det i køledisken i grøntafdeligen (Vi købte vores i Rema) eller i frysedisken. Du kan også selv lave det ved at hakke/skære et blomkålshoved og/eller stokke fra blomkål i små stykker.
Det skal du bruge:
500 g. blomkålsris, se teksten for oven, hvis du er i tvivl om, hvad vi mener.
1 spsk. smør til stegning
50 g. hasselnødder
50 g. græskarkerner
1 æble med skræl, skåret i tern, brug gerne et rødt, da det ser rigtig flot ud i retten.
1 spsk. karry
Salt og peber
1 god håndfuldt persille, hakket
1 håndfuld rosiner
1 håndfuld mynteblade, grofthakket
Pynt:
Hele mynteblade
Andet:
Hæld gerne lidt god olivenolie over retten ved servering.
Sådan gør du:
Start med at riste nødder på en tør pande til skallen begynder at løsne, gnid det løse skal af med et stykke køkkenrulle og hak dem groft ( du behøver ikke at gnide alt skal af) og rist herefter græskarkernerne til de er færdig med at poppe . Stil begge dele til side. Steg blomkålsrisen i ca. 10 min. i smørret. Når der mangler 3-4 min. steges æbletern med. Kom karryen i retten og brænd den af. Krydder med salt og peber. Kom rosinerne i og lad dem få et par minutter. Bland tilsidst persille og mynte i.
Kom blandingen i en serveringsskål og drys til sidst med græskarkerner, nødder og lidt mynteblade.
Enjoy