Asiatisk kålsalat med kokos og mango
Denne meget lækre salat blev komponeret, fordi vi havde en rest sorte vilde ris, der skulle bruges. Vi synes, at det var oplagt at lave en asiatisk inspiret kålsalat, så den er fyldt med gode sager, blandt andet frisk kokos, limesaft, mango og granatæblekerner.
Det skal du bruge:
Der er nok til 5-6 personer til aftensmad, hvor det ikke er nødvendigt med andet tilbehør end lidt kød/fisk.
Salat,
300 g. kolde vilde sorte ris (hvis du ikke har en rest så kog 150 g. ris i 3 dl. vand i 50 min. Du kan selvfølgelig også undlade risen og så hælde marinaden over salaten til sidst.
200 g. grønkål, renset og snittet fint
2 tsk. sukker
1/2 broccoli i små buketter
5 forårsløg i fine ringe
120 g. frisk kokos skåret i små stykker (kan købes i mange supermarkeder i grøntsagsafdelingen, hvor de er skåret i små stykker og pakket i lufttæt emballage. Skindet skal skæres fra og så skal det skæres i mindre stykker)
120 g. granatæblekerner ( kan også købes i de fleste supermarkeder, som løse kerner i lufttætemballage)
1 mango skåret i terninger
1 dl. peanuts
Marinade,
2 tsk. rice vinegar (hvis du ikke har det kan du bruge hvid balsamico)
1/2 dl. olivenolie
1 spsk. honning
Saft fra 2 lime
1/2 tsk. stødt ingefær (eller frisk, hvis du har det)
1/4 tsk. cayennepeber (eller 1/2 frisk chili, hvis du er ligeså frisk)
1/2 tsk. salt
Peber
Sådan gør du:
Start med at koge risene. Bland marianden og lad risene trække i den, når de er kogt, mens det andet laves (hæld det ud på en dyb tallerken, så risen kan afkøle). Broccolien overhældes med kogende vand og trækker i 7 min., hvorefter den stilles til afkøling. Kålen kommes i serveringsskålen og drysses med sukkeret (det mørner kålen, så den bliver mere blød uden at den mister sin sprødhed. Man kan også bruge salt eller begge dele, alt efter smag).
Til sidst blandes det hele i serveringsskålen. Husk at gemme lidt af det der pynter mest til at drysse øverst. Vi brugte mango, granatæblekerner, kokos og peanuts til det.
Enjoy